Faktaboks

Kai Hoffmann

Kai Anton Carl Nyholm Hoffmann

Født
31. august 1874, København
Død
29. august 1949, Lyngby

Kai Hoffmann var en dansk forfatter, jurist og forlagskonsulent. Den lange række af digtsamlinger indledtes med den Baudelaire-inspirerede Liljer i Mørket (1899), hvis symbolisme snart i samklang med tiden afløstes af stilens mere direkte tilknytning til natur- og bylivet, efterhånden i en harmoni mellem drøm og virkelighed.

Besyngelsen af "Den simple sorte Skraa" i Den store Vaar (1918) er både rus, sanser og realitet. "Den danske Sang er en ung, blond Pige", skrevet til et sangstævne i 1924, er gennem Carl Nielsens melodi blevet folkeeje.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig