John Dalton

John Dalton, 6.9.1766-27.7.1844, britisk videnskabsmand, hvis vigtigste bidrag var hans kemiske atomteori. John Daltons familie var kvækere, og hans uddannelse og første arbejdsplads var i kvækerskoler. Han havde ingen universitetsuddannelse og forblev ugift.

Efter selvstudier af matematik, botanik og meteorologi blev John Dalton i 1785 skoleinspektør og i 1792, efter at have gjort sig bemærket ved en række offentlige forelæsninger, lærer i matematik og fysik ved New College i Manchester.

I 1800 fratrådte han stillingen, og resten af sit liv ernærede han sig som lærer ved sit eget "Matematiske Akademi", samtidig med at han var aktiv i det betydningsfulde Manchester Literary and Philosophical Society. Som ældre var han højt anset og blev hyldet som en af Englands største videnskabsmænd.

John Dalton havde ingen faglig baggrund i kemi, og det var først omkring 1795, han satte sig ind i denne videnskab. Han interesserede sig meget for meteorologi og bidrog med observationer og originale teorier samt skrev flere værker. Han arbejdede også med medicinske emner, hvoraf hans afhandling fra 1794 om farveblindhed var den vigtigste.

John Dalton, der selv var farveblind, gav den første systematiske beskrivelse af denne defekt og en — om end forkert — teori herfor. Den type farveblindhed, Dalton beskrev, var en tid lang kendt som "daltonisme". Efter instruks fra Dalton blev hans øjne efter hans død udtaget og undersøgt, idet man sendte lys igennem for at se, om glaslegemet ændrede farverne, hvilket de ikke gjorde. I 1995 blev de velbevarede øjne undersøgt ved DNA-test, og man fandt da ud af, at Dalton var rød-grøn farveblind.

Daltons atomteori havde sine rødder i hans arbejde med gasser, der igen udsprang af hans forsøg på at forklare forekomsten af vanddampe i atmosfæren. I en bog om meteorologi fra 1793 foreslog han "Daltons lov" om partialtryk, ifølge hvilken hver enkelt gas i en gasblanding virker uafhængigt af de andre. Denne kontroversielle teori, der blev generaliseret i 1801, indebar, at der ikke virker kemiske kræfter mellem gaspartikler af forskellig art. Det var i forsøget på at bevise sin teori, at Dalton i 1803 foreslog, at de "ultimative partikler" af gasser måtte tilskrives bestemte (atom)vægte. Ved at antage, at atomer forbinder sig simplest muligt med hinanden i bestemte vægtforhold, sluttede Dalton, at den relative vægt af oxygenatomer var 8 gange vægten af hydrogenatomer svarende til, at vand skulle have formlen HO.

Det var først i 1807-08, at Dalton kunne præsentere en udarbejdet kemisk atomteori, der blev publiceret i første bind af hans New System of Chemical Philosophy. Daltons atomteori vakte straks interesse, især da den umiddelbart fører til loven om de multiple proportioner. Denne lov, som Dalton formulerede i 1808, blev kort tid efter støttet af eksperimenter foretaget af William Wollaston og Thomas Thomson, hvoraf især sidstnævnte var med til at udbrede atomteorien.

Den enorme frugtbarhed af John Daltons atomteori for kemien blev ret hurtigt anerkendt, og med J.J. Berzelius' overtagelse af teorien blev den en af kemiens grundlæggende teorier. Se også atom.