Joachim Rønnow

Joachim Rønnow var adelig og arvede hovedgården Hvidkilde efter faderen. Oplysningerne om hans tidlige karriere er få. Muligvis blev han uddannet i udlandet, i så fald sandsynligvis i kirkeret.

I 1527 blev han sendt på en diplomatisk rejse til Frankrig, og i 1529 blev han af Frederik 1. udnævnt til biskop i Roskilde. Dermed blev han, som de øvrige biskopper, samtidig medlem af rigsrådet. Den pavelige stadfæstelse af valget blev ikke indhentet, og Rønnow blev heller ikke viet, så derfor var han kun valgt biskop (electus), formodentlig for at knytte ham tættere til kongen og svække kirkens magtstilling.

I midten af 1520'erne havde den religiøse uro for længst bredt sig fra Tyskland til Danmark, og selvom Frederik 1. havde lovet at opretholde den gamle kirke, støttede han i realiteten de reformatoriske bevægelser. Rønnow måtte derfor love kongen ikke at hindre "evangeliets forkyndelse" i sit stift.

Rønnow tilhørte den reformkatolske fløj blandt kirkens ledere og indtog et neutralt standpunkt i den religiøse strid, men søgte samtidig at forsvare kirkens institutionelle rettigheder og den aristokratiske samfundsorden. Han spillede næppe nogen ledende rolle ved udsættelsen af kongevalget i 1533 og under Grevens Fejde, men han fik efter borgerkrigens afslutning alligevel en stor del af skylden.

Efter Christian 3.s sejr i 1536 blev han fængslet sammen med de øvrige bisper, men kongen må have været overbevist om hans skyld, for hans løsladelse trak længst ud, og han døde i fængslet.

• Reformationen
• Roskilde Domkirke
• Danmark under Reformation og enevælde
• Danmarks historie i middelalderen