Jindynastiet var et ikke-kinesisk dynasti, der eksisterede i perioden fra 1115 til 1234. Det strakte sig over den nordkinesiske grænse og inkluderede de 16 præfekturer omkring det nuværende Beijing.

Kejseren og de politiske og militære magthavere tilhørte Jurchenfolket, der besejrede det nordlige Song i 1127.

Jin flyttede i 1153 hovedstaden mod syd til Yanjing (det nuværende Beijing) og senere til Bianjing (det nuværende Kaifeng). Man opretholdt en dobbelt administration, således at det store kinesiske flertal fortsat blev regeret af et kinesisk bureaukrati, mens Jurchenfolket bibeholdt et stammeråd, som dog med tiden optog kinesiske træk.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig