Faktaboks

Jesse Owens

James Cleveland Owens

Født
12. september 1913, Oakville, Alabama, USA
Død
31. marts 1980, Tucson, Arizona, USA

Jesse Owens var en amerikansk løber og længdespringer. Jesse Owens vandt fire guldmedaljer ved OL i Berlin 1936 (100 m, 200 m, længdespring og 4x100 m stafetløb). Han var den første, der sprang over 8 m i længdespring, og hans rekord på 8,13 m holdt i over 25 år.

I alt satte Owens ni officielle verdensrekorder; ved et stævne i Ann Arbor, Michigan 25.5.1935 forbedrede han fem verdensrekorder og tangerede én inden for 45 min.

Jesse Owens' olympiske sejre i Berlin skabte et internationalt gennembrud for sorte amerikanske sportsfolk og blev samtidig udlagt som et forsmædeligt nederlag for nationalsocialismens teorier om den hvide races overlegenhed.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (2)

skrev John Nielsen

Ved det Olympiske Stadion i Berlin er en vej opkald efter Jesse Owens .

svarede Marie Bilde

Kære John Nielsen.
Tak for din kommentar. Der er flere gader opkaldt efter Jesse Owens. Jeg skriver en note til den fagansvarlige og spørger om nogle af disse bør nævnes.
Venlig hilsen
Marie/redaktør.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig