Jerusalem. Korsfarerne lod i Jerusalem ligesom i Europa manuskripter kopiere og udsmykke. Dette billede stammer fra en bibeloversættelse, som Ludvig 9. den Hellige fik udført i Akko til sin hustru. Det viser, hvordan Judit forførte Holofernes, skar hans hoved af og befriede sit folk. Samtidig illustrerer det korstogsbevægelsens selvforståelse. Holofernes' hær repræsenterer muslimerne, og Judit vil som kristenheden give endog sin egen krop eller risikere livet for Jerusalem.

.

Kongeriget Jerusalem var et kristent kongerige i perioden 1099-1291, dannet ved 1. korstogs erobring af byen Jerusalem i 1099. Godefroy af Bouillon blev valgt som den første regent, men ville ikke føre kongetitel, hvor kun Jesus Kristus var ret konge. Hans bror Baudouin 1. efterfulgte ham ved hans død året efter og havde ikke samme forbehold.

Kongeriget bestod i første halvdel af 1100-tallet af fire stater: kongeriget i snævrere forstand samt fyrstendømmet Antiochia og grevskaberne Edessa og Tripoli. Byen Edessa, hvor korsfarerne var fåtallige, og befolkningen hovedsagelig bestod af kristne armeniere, blev erobret af den tyrkiske fyrste af Mossul i 1144. Byen Jerusalem erobredes af Syriens hersker, den kurdiske sultan Saladin, i 1187.

Forsøg på generobring af de to byer ved efterfølgende korstog var forgæves, men 1229 genvandt den tysk-romerske kejser Frederik 2. af Hohenstaufen midlertidigt Jerusalem gennem forhandling med sultan Kamil. I 1244 gik byen dog endeligt tabt til muslimerne.

Kongeriget Jerusalem var nu reduceret til kystlandet, men fra 1240 havde det været forenet med Cypern, hvis konger efter rigets endelige udslettelse ved Akkos fald 1291 videreførte titlen "konge af Jerusalem". I 1458 overførtes titlen til fyrstehuset Savoyen, der som konger af Sardinien og senere Italien førte den helt frem til 1900-t.

Kongeriget Jerusalem var en typisk feudalstat med stor magt til de lokale baroner. Riget blev administreret på fransk, men korsfarerne udgjorde kun et mindretal af befolkningen. På denne baggrund er det bemærkelsesværdigt, at Jerusalem længe var den bedst administrerede stat i Mellemøsten; især var den anerkendt for sin lovgivning, samlet i "Assizes de Jérusalem", og sit retssystem, som tog vidtgående hensyn til den både etnisk og religiøst stærkt sammensatte befolkning.

Korsfarerne efterlod sig mange smukke kirker og imponerende borge, men som stat udgjorde kongeriget Jerusalem et fremmedlegeme i Mellemøsten og overlevede kun så længe pga. de muslimske naboers uenighed og indvandringen fra Europa.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig