Jens Christian Svabo

Faktaboks

Jens Christian Svabo
Født
1746
Død
1824

Artikelstart

Jens Christian Svabo, 1746-1824, færøsk sprogforsker og folkemindesamler.

Svabo blev under sine studier af økonomi og naturhistorie ved Københavns Universitet påvirket af tidens fysiokratiske principper (se fysiokrater). Han fik i sin levetid kun udgivet mindre skrifter og levede de sidste mange år under usle kår i Tórshavn. Først i 1900-t. er hans tre store pionerarbejder blevet publiceret: Svabos færøske visehaandskrifter (1937-39), Indberetninger fra en Reise i Færøe 1781 og 1782 (1959) og Dictionarium Færoense. Færøsk-dansk-latinsk ordbog (1966).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig