Jean-François Lyotard

Faktaboks

Jean-François Lyotard
Født
10. august 1924, Versailles, Frankrig
Død
21. april 1998, Paris, Frankrig
J.-F. Lyotard
Jean-François Lyotard fortograferet i 1995.
Af .
Licens: CC BY SA 2.0

Artikelstart

Jean-François Lyotard var en fransk filosof. Han var professor i Paris, ved University of California og senest i Atlanta, Georgia i USA.

Jean-François Lyotard er især kendt for bogen La Condition postmoderne (1979, på dansk Viden om det postmoderne samfund, 1982), som beskriver videnskabens situation ved overgangen til det postmoderne samfund.

Dette samfund er ifølge Lyotard kendetegnet ved et fravær af "store fortællinger". Såvel traditionens religiøse og metafysiske anskuelser som de lige så omfattende kritiske teorier, fx marxismen, har mistet deres troværdighed; i stedet findes en mangfoldighed af lokale sprogspil.

Videnskaben legitimeres reelt blot ud fra sin praktiske nytte, hvor Lyotard mener, at man snarere burde værdsætte dens kreative, nyskabende sider.

Lyotard har tillige beskæftiget sig med æstetik, sprogfilosofi, økonomi og skrevet bøger om Immanuel Kant og Ludwig Wittgenstein.

Le Postmoderne expliqué aux enfants (1986; på dansk Det postmoderne forklaret for børn, 1986) er en letforståelig fremstilling af hans synspunkter.

Andre tekster af Jean-François Lyotard udkommet på dansk findes i Vandringer. Lov, form og begivenhed (1998).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig