Januaropstanden i Polen

Januaropstanden i Polen, polsk opstand 1863-64 mod det russiske herredømme. Opstanden begyndte 22.1. 1863 for at forhindre regeringslederen Aleksander Wielopolski i at rekruttere radikale polske unge til den russiske hær.

Den midlertidige polske regering, Centralkomitéen, ledet af "de røde", havde i et manifest af 22/1 vedrørende bondespørgsmålet kaldt nationen til kamp. Umiddelbart efter, dvs. natten til den 23/1, angreb små enheder af oprørere de russiske garnisoner 20 forskellige steder, og partisankrigen blev videreført i hele kongedømmet Polen, i Litauen samt i dele af Hviderusland.

De moderate "hvide", som i begyndelsen var imod opstanden, tog fra april til september magten. Mæglingsforsøgene fra de vestlige og skandinaviske regeringer blev ignoreret i Sankt Petersborg, og sidst på efteråret tiltog Romuald Traugutt sig diktatorisk magt. Traugutt ville føre manifestet af 22/1 ud i livet, men blev arresteret i april 1864 sammen med en række andre ledere og hængt i august.

Den væbnede opstand, der havde til formål at give kongedømmet Polen reel selvstændighed, var forbi. Resultatet blev, at kongedømmet blev underkastet en kraftig russificering og indlemmet i selve Rusland under den administrative betegnelse Weichsellandet.

Læs mere om Polen.