Faktaboks

Jan Hurtigkarl
Født
16. juli 1949

Jan Hurtigkarl er en dansk køkkenchef og restauratør. Han blev uddannet kok ved Radisson SAS Royal Hotel i København og Hotel Ritz i Paris. Han har modtaget adskillige hædersbevisninger.

Fra 1972-1979 var han køkkenchef på faderen, Roy Hurtigkarls (1927-2001) restaurant Gastronomique i Haveselskabets Have på Frederiksberg. Fra 1979-1987 var han restauratør ved Les Étoiles i København, som blev tildelt en stjerne i Michelinguiden.

Fra 1989-2007 var Jan Hurtigkarl restauratør ved og køkkenchef på Jan Hurtigkarl & Co. i Ålsgårde. Her udviklede han et meget personligt, opfindsomt, globalt fusionskøkken tematiseret omkring en ny fremmed region hver sæson. I 2008 vendte han tilbage til Haveselskabets Have på Frederiksberg, hvor han sammen med kokken Jacob Mielcke Hansen åbnede restauranten Mielcke og Hurtigkarl i. Jan Hurtigkarl deltog i TV-Køkkenet 1975-1980.

Jan Hurtigkarl er gennem tiden blevet tildelt mange priser bl.a. Ejler Jørgensen prisen i 1982 og årets kok i 1983.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig