Haveselskabet, landsdækkende interesseorganisation for haveejere, der rådgiver, inspirerer og informerer om haver og havebrug. Foreningen er opdelt i afdelinger, regioner og kredse, der arrangerer foredrag, udstillinger og holder åbne haver. Medlemmerne modtager bladet Haven, der er Skandinaviens største havemagasin. En andet vigtig opgave er at forestå Det Kongelige Danske Haveselskabs Have ved Frederiksberg Runddel. Haveselskabet har 40.000 medlemmer (2011).

Oprindelig bestod Haveselskabet af tre selvstændige foreninger, der samarbejdede under navnet Det Danske Haveselskab, nemlig Det Danske Haveselskab – Øerne (oprettet 1880), Det Jyske Haveselskab (oprettet 1873) og Det Kgl. Danske Haveselskab (oprettet 1830). De tre foreninger blev forenet til Haveselskabet pr. 1. januar 2008. Haveselskabet er verdens næstældste haveselskab efter det engelske Royal Horticultural Society, grdl. i 1804.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig