Jacques Werup var en svensk forfatter og jazzmusiker med stor scenisk autoritet. Hans Malmøbaggrund spiller ind i hans skånske motiv- og emneverden i det både episke og lyriske forfatterskab. Han debuterede i 1971 med både roman og digtsamling. Et dansk digtudvalg hedder Tiden i Malmø (1977). Blandt senere arbejder kan fremhæves Septemberljus (1990) og Det Stora Preludiet (1997), der begge har vemodige anslag. Den sidste er skrevet over Chopins 24 præludier med karakter af intellektuel eksistensdigtning.
Jacques Werup
Faktaboks
Jacques Werup
- Født
- 14. januar 1945, Malmø
- Død
- 12. november 2016, Malmø
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.