Jørgen Olrik

Faktaboks

Jørgen Olrik
Født
10. august 1875
Død
4. maj 1941

Jørgen Olrik, 10.8.1875-4.5.1941, dansk historiker, søn af Henrik Olrik. Jørgen Olrik blev 1894 knyttet til Dansk Folkemuseum, 1897 til Nationalmuseet, og i 1920 fik han som Bernhard Olsens efterfølger ansvaret for de to institutioners sammenslutning.

Som museumsinspektør skrev Jørgen Olrik bøger om ældre kunsthåndværk, fx Drikkehorn og Sølvtøj fra Middelalder og Renaissance (1909), bl.a. med oversigt over danske skattefund fra Karl Gustav-krigene, og han oversatte Saxo til dansk (Sakses Danesaga, 1908-12, genudgivet flere gange).

Sammen med Hans Ræder forestod han i 1931 en ny udgave af Saxos Gesta Danorum.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig