Faktaboks

Jørgen Bang
Født
25. september 1910
Død
24. september 1990

Jørgen Bang. Foto fra 1973.

.

Jørgen Bang var en dansk forlægger og leksikograf. Han var uddannet cand.mag.

Bang ledede Schultz Forlag i årene 1951-1967. Dernæst var han på Gyldendal chefredaktør for en planlagt ny udgave af Salmonsens Konversationsleksikon. Udgivelsen blev opgivet i 1971, og idéen blev først genoptaget med Den Store Danske Encyklopædi. Herefter forestod han redigeringen af Gyldendals Leksikon 1-2 (1973) og Gyldendals Tibinds Leksikon (1977-1978).

Bang skrev en række bøger om Frankrig og om sproglige emner, bl.a. Munksgaards Fremmedordbog. I Berlingske Tidende havde han i årene 1963-1983 en ugentlig sprogrubrik.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig