Isthmia, helligdomsområde for Poseidon øst for Korinth i Grækenland. Her afholdtes fra 500-t. f.Kr. hvert andet år de panhellenske Isthmiske Lege (se panhellenske fester). Poseidontemplet fra 600-t. f.Kr. brændte flere gange, men blev genopbygget. To stadionanlæg er bevaret; det ældste blev i romersk tid overbygget af en søjlehal.