Irland (Religion)

Artikelstart

Kristendommen kom tidligt til Irland, og fra 400-tallet udviklede kirken sig selvstændigt som den iro-keltiske kirke, der i 1152 blev sammensluttet med den romerskkatolske kirke ved et kirkemøde i Drogheda; siden da har Irland været et af Europas mest katolske lande. Efter Reformationen indførte den engelske kongemagt ganske vist den anglikanske kirke med fuldt udbyggede institutioner, der bevaredes frem til 1833. I hele perioden blev befolkningens katolske kristendom undertrykt. Samtidig skete en anglikansk og især en presbyteriansk indvandring i Ulster (Nordirland), der betingede denne regions særlige udvikling og konfliktfyldte historie og nutid. Den katolske kirkes indflydelse på irsk lovgivning og levevis er stadig af overordentlig stor betydning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig