Interzonenhandel, fra 1981 innerdeutscher Handel, var betegnelsen for handelen mellem Øst- og Vesttyskland indtil Tysklands genforening i 1989.

Interzonehandelen

Handelen mellem de to Tysklande blev ikke betragtet som udenrigshandel; den fik første gang lovgrundlag i 1949, og de endelige rammer blev aftalt i 1951. Fra DDR kom især fødevarer, mens Vesttyskland solgte jern og stål, maskiner og elektronik. Fra midten af 1960'erne fik den større betydning, især for DDR, der derigennem fik adgang til EF's indre marked. Handelen løb i 1988 op i ca. 15 mia. D-mark.

Politisk betydning

Politisk blev interzonehandelen i DDR set som et skridt på vejen til anerkendelse som selvstændig stat, mens den i Vesttyskland blev opfattet som noget der bidrog til at holde Tyskland samlet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig