Ilímaussaq-komplekset, kendt og velundersøgt geologisk forekomst ved Narsaq i Sydgrønland. Komplekset ligger i Gardarprovinsen og er opbygget af magmabjergarter, der for ca. 1120 mio. år siden størknede 2-3 km under den daværende jordoverflade. Det antages, at denne har været sæde for vulkansk virksomhed i lighed med det, som i dag kan iagttages i de østafrikanske riftdale.

Faktaboks

Etymologi
Den geologiske forekomst er opkaldt efter fjeldet Ilimmaasaq, tidl. Ilímaussaq.

Magmabjergarterne er hovedsagelig nefelinsyenitter, der af N.V. Ussing i 1912 for første gang blev defineret som en speciel bjergartsgruppe, de agpaitiske nefelinsyenitter, og beskrevet under navne som kakortokit, lujavrit og naujait.

Udvalgte mineraler
arfvedsonit Na3Fe42+Fe3+Si8O22(OH)2
astrophyllit (K, Na)3(Fe2+, Mn)7Ti2Si8O24(O,OH)7
beryllit Be3SiO4(OH)2·H2O
chkalovit Na2BeSi2O6
epistolit Na2(Nb, Ti)2Si2O9·nH2O
eudialyt Na4(Ca, Ce)2(Fe, Mn, Y)ZrSi8O22(OH, Cl)2
lomonosovit Na2Ti2Si2O9·Na3PO4
lovozerit Na2Ca(Zr, Ti)Si6(O, OH)18
murmanit Na2(Ti, Nb)2Si2O9·nH2O
naujakasit Na6(Fe, Mn)Al4Si8O26H2O
rinkit (Ca, Ce)4Na(Na, Ca)2Ti(Si2O7)2F2(O,F)2
sodalit (NaAlSiO4)2·2NaCl
sorensenit Na4SnBe2Si6O16(OH)4
steenstrupin-(Ce) Na14Ce6Mn2Fe2(Zr, Th) (Si6O18)2(PO4)7·3H2O
tugtupit Na4AlBeSi4O12Cl
ussingit NaAlSi3O8·NaOH
villiaumit NaF
vitusit-(Ce) Na3Ce(PO4)2
vuonnemit Na5Nb3Ti(Si2O7)3O2F2·2Na3PO4
ænigmatit Na2Fe52+TiSi6O20

De agpaitiske bjergarter er rigere på natrium og sjældne og flygtige grundstoffer end de almindelige magmabjergarter. Eksempler på sjældne grundstoffer er lithium, beryllium, niobium, tantal, zirconium, uran, thorium, yttrium og de sjældne jordarter. Vigtige flygtige grundstoffer er fluor og klor. Dette har resulteret i dannelsen af et stort antal sjældne mineraler, der gør komplekset til en af jordklodens mest berømte mineralforekomster. Ca. 200 forskellige mineraler er fundet her, 25 af disse nyopdaget og beskrevet for første gang. Nogle, fx arfvedsonit, eudialyt, rinkit, sodalit og ænigmatit, har siden vist sig at være vidt udbredte, andre, fx steenstrupin, ussingit og tugtupit, er fundet enkelte andre steder på Jorden, mens ti mineraler, fx naujakasit og sorensenit, kun kendes fra dette ene sted.

Der har siden slutningen af 1800-t. været gjort flere forsøg på at udnytte Ilímaussaq-kompleksets mineralforekomster; fx de store forekomster af zirconium, niobium, de sjældne jordarter og yttrium i de eudialytrige bjergarter, kakortokit, der findes i Killavaat (Kringlerne), et område i den sydlige del af komplekset. Disse bjergarter skønnes at indeholde ca. 60 mio. t ZrO2 og ca. 6,5 mio. t Nb2O5. I Kvanefjeldsområdet i den nordlige del af komplekset findes en stor forekomst af steenstrupinrige lujavritter, der indeholder mere end 27.000 t uran, samt store mængder af thorium, lithium, niobium, de sjældne jordarter, fluor (i mineralet villiaumit) osv. Andre steder i komplekset findes økonomisk interessante forekomster af berylliummineraler. For alle disse forekomster gælder, at en brydning endnu ikke er prismæssigt konkurrencedygtig, men de må betegnes som lovende fremtidige resurser.

Komplekset er et paradis for mineralsamlere, og mineraler som tugtupit, ussingit og sodalit samt bjergarterne naujait og kakortokit danner i Narsaq grundlag for fremstilling af smykker.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig