Gardarprovinsen, vigtigt geologisk område i Sydgrønland med forekomster af sjældne mineraler. Her findes kryolitforekomsten ved Ivittuut (Ivigtut), brudt 1856-1987, Ilímaussaq-komplekset med bl.a. uranforekomsten på Kvanefjeld og zirconium-niob-forekomsten Kringlerne, Igaliko-kompleksets Motzfeldtcenter med en stor niob-tantal-uran-forekomst, samt et antal uranmineraliserede sprækker.
Faktaboks
- Etymologi
- Provinsen har navn efter bispesædet Garðar.
Gardarprovinsen blev dannet for 1300-1120 mio. år siden som et riftsystem i et gammelt kontinent, Det Ketilidiske Grundfjeld. Riftsystemet er markeret af øst-vest-gående forkastninger, og provinsens ældste bjergarter er kun bevaret i nedforkastede partier mellem disse forkastninger. Det drejer sig om Eriksfjordformationen, en mindst 3 km tyk lagserie af sandsten nederst og basaltiske lavaer øverst.
Grundfjeldet og de overlejrende sandsten og lavaer er gennemsat, intruderet, af et stort antal gange (dykes) af hovedsagelig gabbro-diabas. Nogle af disse er op til 800 m brede og kan følges over ca. 50 km. Der er desuden ti intrusive komplekser, der varierer fra nogle få hundrede meter til ca. 45 km i diameter og domineres af syenit, granit samt nefelinsyenit, med gabbro som en underordnet bestanddel. De vigtigste er Ilímaussaq-, Igaliko- og Nunarsuit-komplekserne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.