Hosebåndsordenen

Artikelstart

Hosebåndsordenen er Englands højeste orden, indstiftet i ca. 1343-1344 af Edward 3. til støtte for hans forsøg på også at blive konge af Frankrig. Ordenstegnet er et blåt hosebånd, der ligner et sværdbælte med spænde, med ordene honi soit qui mal y pense 'skam få den, der tænker ilde derom' broderet i guld. Ordenens farver er de samme som i det franske våben, som Edward 3. optog i sit eget for at udtrykke sin prætention, og ordene må tolkes i samme retning. Hosebåndets cirkulære form kan være en allegori på Arthurlegendens runde bord (se Arthurdigtning).

Faktaboks

Også kendt som

engelsk The Most Noble Order of the Garter

Det anføres ofte, at ordenen er indstiftet i 1348, og at anledningen skulle have været en episode, hvor kongen samlede et hosebånd op, der var tabt af en dame, og med de ovennævnte ord bandt det om sit eget ben, men historien er uden bund i virkeligheden. Under Henrik 7. indførtes en ordenskæde med vedhæng, der viser Englands skytshelgen, Sankt Georg, og dragen. Senere blev det muligt at bære en enklere udførelse af denne figur i et blåt skærf med tilhørende bryststjerne. Det egentlige ordenstegn, hosebåndet, bæres af mænd under venstre knæ og af kvinder om venstre overarm. Den ældste bevarede ordensdragt er Christian 4.s, som findes på Rosenborg. Ordensdragter bæres stadig ved en årlig højtidelighed i St. George's Chapel i Windsor. I kapellets kor opsættes riddernes våben og, så længe de lever, deres våbenbanner, deres hjelm med hjelmtegn og et sværd.

Foruden medlemmer af den engelske kongefamilie kan de øverste militære chefer, højadelige og tidligere premierministre samt udenlandske fyrstelige statsoverhoveder blive hosebåndsriddere. Dronning Margrethe 2. er den 11. danske monark, der har opnået værdigheden; den første var Erik 7. af Pommern.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig