Ordener, oprindelig alene personkredse, der underkastede sig visse regler og forpligtelser med et bestemt religiøst eller etisk formål for øje; i dag omfatter ordener tillige kredse af personer, der modtager et ydre tegn, en orden, som statsoverhovedets anerkendelse af en fortjenstfuld indsats.
ordener
Religiøse ordener
Religiøse ordener er fællesskaber, der er anerkendt af den katolske kirke.
Gejstlige ridderordener
De gejstlige ridderordener går tilbage til korstogene i højmiddelalderen.
Fyrstelige ordener
I Mellemeuropa dannede riddere i 1300-t. forbund til forsvar for standsmæssige interesser og styrkelse af ridderlige færdigheder. Læs mere om fyrstelige ordener.
Tildeling af ordenstegn
De gamle ordener kunne oprindelig kun tildeles i et begrænset antal. Læs mere om tildeling af ordener.
Bæring af ordenstegn
Oprindelig var ordensmedlemmerne forpligtet til altid at bære ordenstegnet i den tilhørende kæde, idet der dog kunne vælges en enklere bæremåde, fx når man var iført rustning. Læs mere om bæring af ordenstegn.
Det moderne ordensvæsen
I løbet af 1800-t. voksede antallet af ordener, og foruden militære ordener kom der særlige ordener for kunst, videnskab, industri, landbrug m.m. Læs mere om det moderne ordensvæsen.
Fagansvarlig for Ordener
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.