Hjalmar Hammarskjöld, 1862-1953, svensk jurist, embedsmand og politiker, statsminister 1914-17; far til Dag Hammarskjöld. Hjalmar Hammarskjöld blev i 1891 professor i privatret i Uppsala. Samtidig var han aktiv i både lovforberedende arbejde og internationalt samarbejde vedr. folkeretlige problemer. Takket være sin store sagkundskab blev han justitsminister 1901-02 og kirkeminister i forbindelse med unionsløsningen fra Norge i 1905; 1905-07 var han gesandt i København og derefter landshövding i Uppsala. Efter Gustav 5.s såkaldte borggårdstale og ministeriet Staaffs afgang i 1914 blev Hammarskjöld leder af en partipolitisk uforpligtet, men konservativt orienteret regering, dannet med henblik på en løsning af Sveriges forsvarsproblemer. Under 1. Verdenskrig varetog regeringen Sveriges neutralitet, men upopulære rationeringer og interne uoverensstemmelser om handelspolitikken førte til dens fald i 1917. Hammarskjöld var siden bl.a. medlem af Riksdagens førstekammer 1923-38 og formand for Nobelstiftelsen 1929-47.