Nederste del af luftskibet Hindenburg.
Nederste del af snit i Hindenburg gennem kabiner og opholdsrum.
Nederste del af luftskibet Hindenburg.
Af /Fra Hans G. Knäusel: Zeppelin, Aviatic Verlag.

Hindenburg var verdens største luftskib, bygget af det tyske Luftschiffbau Zeppelin. Det havde sin jomfruflyvning den 4. marts 1936, men den 6. maj 1937 styrtede det brændende til jorden, og 36 mennesker omkom. Med en samtidig kraftig pressedækning blev denne katastrofe begyndelsen til enden for de store luftskibes æra.

Faktaboks

Etymologi
Luftskibet var opkaldt efter den tyske generalfeltmarskal og rigspræsident Paul von Hindenburg.

Konstruktion

Luftskibet Hindenburg, der havde registreringsnummeret LZ 129, var 245 m langt og havde en diameter på 41,2 m. Fartøjet var opbygget af en skeletkonstruktion i duraluminium og var aerodynamisk udformet, nærmest som en stor cigar, og det var stofbeklædt.

Under luftskibet var monteret en gondol, hvorfra det kunne manøvreres. Denne førergondol var 9 m lang og 2,5 m på bredeste sted. Desuden var der på siderne monteret fire motorgondoler, hver med en Daimler-Benz-dieselmotor. Maksimalhastigheden var 131 km/t, og den normale driftshastighed var 125 km/t. Rækkevidden ved normal driftshastighed var 13.500 km. Luftskibet vejede 130,1 tons, og det havde en løfteevne på 240 tons, dvs. det kunne medbringe en last (besætning, passagerer og gods) på 109,9 tons.

Inde i luftskibet var der 16 gasceller, der kunne indeholde 2.000 m3 gas, depotrum, ingeniørgange m.m. – og ikke mindst faciliteter til besætning og passagerer. På de transatlantiske flyvninger var der normalt 61 besætningsmedlemmer og plads til 50 gæster placeret i de 25 passagerkabiner med køjesenge, toilet, bord og vask med koldt og varmt vand.

Flyvninger

Hindenburg var et flyvende luksushotel. En enkeltbillet kostede 400 dollars, men så fik man også en udsøgt betjening. Spisekortet bød bl.a. på suppe, and, vildt og søtunge samt et udvalg af tyske og franske vine.

.

Hindenburg fløj i 1936 syv returflyvninger fra Tyskland til Brasilien og fra Tyskland til USA. Turen over Atlanten til USA varede 2,5 døgn. En enkeltbillet med Hindenburg kostede dengang 400-450 amerikanske dollar, hvilket i 1930'erne var et betragteligt beløb. I 1937 fløj Hindenburg én returflyvning til Brasilien, før det i maj fløj årets første tur til USA.

Katastrofen

I 1937 var planlagt 18 ture til USA. Efter et ophold på én til to dage skulle turen så gå tilbage til Tyskland. Den første af de planlagte ture afgik fra Tyskland den 3. maj 1937, og den 6. maj var man klar til at lande i Lakehurst, New Jersey. Kl. 13.25, 4 minutter efter at landingstovene var smidt ud, udbrød der brand i agterstavnen, og i løbet af et halvt minut var luftskibet omspændt af flammer og styrtede ned. Mange sprang ud fra gondolerne, hvorved de reddede livet, men 13 af 36 passagerer, 22 af 61 besætningsmedlemmer og 1 fra landingsholdet omkom.

I luftskibe anvendtes normalt det ubrændbare helium som løftegas, men USA, der sad på produktionen af helium, havde blokeret for, at det nazistisk styrede Tyskland kunne få helium, så i stedet anvendte man til Hindenburg det brændbare brint som løftegas. Således også på denne tur til USA, hvilket medvirkede til brandens hurtige udvikling.

Teorier om årsagen til branden

Der er flere teorier om brandens opståen. I begyndelsen var der flere, som hævdede, at der var tale om sabotage, men der er aldrig fremlagt dokumentation for dette. Tilbage er stadig to teorier om årsagen til ulykken. Den mest sandsynlige er, at der skete en opbygning af statisk elektricitet i luftskibet, hvilket dannede en gnist. Den anden teori er, at der var en lækage i en dieselmotor, hvorved varmen fra udstødningen skulle have antændt dieselen.

Katastrofen i offentligheden

Landingen og dermed branden blev direkte rapporteret i radioen, og bagefter er radioreportagen lagt ind på en film af landingen og branden. Filmen gik verden rundt og var stærkt medvirkende til begyndelsen på enden for de store luftskibes tid.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig