Herringe Kirke

Kirken er opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Herringe er kirken opført i granit.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er muret til og delvist forsvundet. Hver af skibets langmure har angiveligt haft to små romanske vinduer.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. I Herringe er tilbygningerne opført i granit og brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den sengotiske periode byggede man våbenhuset på skibets sydside og tårnet vest for skibet. De er begge i vid udstrækning blevet muret om i anden halvdel af 1800-tallet med bl.a. nye kamtakker, men tårnet har endnu bevaret sine oprindelige, gotiske dekorationer med højblændinger på østsiden. Tårnets vestside er genopført i samme stil.

I 1850 indviede man det nye langkor med kamtakker, der efterligner gotiske.

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af skibets og korets ottedelte, ribbehvælvede lofter, mens der er et krydshvælv i tårnrummet. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

Den ældste inventargenstand er den romanske døbefont, der med sine rige farvespor er et af Danmarks bedst bevarede eksempler på døbefontenes bemaling. Fonten består af en fod af grå granit og en kumme af rød granit. Kummen har et bredt bælte med rankeslyng mellem to smallere bånd med små, cirkulære ornamenter. På den skrå underside er en bort af tætstillede tunger, indrammet af tovsnoninger. Bemalingen er på nordsiden.

Prædikestolen fra 1676 er udført i bruskbarok stil med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Den har i fagene arkader med relieffer af bebudelsen, hyrdernes tilbedelse, korsfæstelsen og opstandelsen. På hjørnerne er der hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, over vrængmasker, og øverst og nederst ses fint forarbejdede, fremstående hoveder.

Der er ligeledes bevaret et korbuekrucifiks fra omkring år 1700. Det hænger på korbuen over døbefonten.

Altertavlen fra 1853 er et enkelt rammeværk med en trekantgavl. Den har et samtidigt maleri af Kristus, som er udført af Christian Antoni Zehngraf.

I koret er der et epitafium, dvs. mindesmærke, fra omkring 1560, og i våbenhuset er tre gravsten fra 1600-1700-tallet opsat sammen med en nyere mindetavle.

Mindestenen er en figursten, som i figurfeltet afbilder afdøde Ebbe Munk i rustning let vendt mod højre og flankeret af sine to hustruer. Alle tre har åbne, detaljeret udformede øjne. Ved hans højre side står Marie Clausdatter med hænderne samlet foran livet. Hun bærer konehue og er klædt i fodlang kjole med, og ved hans venstre side står Kirsten Viffert med hænderne foran kroppen, klædt i enkelin.