Henrik Poulsen

Faktaboks

Henrik Poulsen
Født
1927
Død
1997

Artikelstart

Henrik Poulsen, 1927-1997, dansk psykolog, professor i kognitionspsykologi ved Aarhus Universitet. Disputatsen, Kognitiv struktur (1972), undersøgte problemstillinger i den nye kognitive psykologi med anvendelse af synspunkter fra den danske fænomenologiske tradition.

Henrik Poulsen har senere behandlet konationer (dvs. intentioner og ønsker) og emotioner, herunder visse religiøse tankeformer. Hans særkende var dybtgående begrebsanalyser, i en periode inspireret af den sovjetiske psykolog Leontjev.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig