Faktaboks

Henrik Lind
Født
19. februar 1975, Aarhus
Henrik Lind
Henrik Lind i 2016 da han i en periode igen var direktør for sin virksomhed Danske Commodities.
Henrik Lind
Byline: Tobias Nicolai/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix.

Henrik Lind er en af pionererne inden for handel med energi. Han startede energihandelsselskabet Danske Commodities i 2004. Det var det første af en række energihandelsvirksomheder med udgangspunkt i Aarhus.

Danske Commodities handlede med el, gas og klima-cetifikater og blev en stor økonomisk succes med milliardoverskud og blev i 2019 solgt til Equinor for tre milliarder kroner.

Handlen var med til at bringe Henrik Lind på listen over de rigeste danskere med en formue på 9,1 milliarder kroner. Det bragte ham ind på en plads som Danmarks 20. rigeste mand i 2023 ifølge Økonomisk Ugebrev.

Det er således ikke uden grund at byen også bliver omtalt som “Silicon Valley of Energy Trading”.

Investeringer

Henrik Lind har gennem investeringsselskabet Lind Invest, der blev grundlagt i 2002, investeret i en række virksomheder.

Under Finanskrisen investerede han i en række banker som var i økonomiske vanskeligheder: Østjydsk Bank, Danske Andelskassers Bank, Skjern Bank, Djurslands Bank og Banknordik.

I 2015 investerede han også i Molslinjen, hvor han nåede at eje mellem 15 og 20 procent. En andel, der i 2020 blev solgt til kapitalfonden Polaris.

Holder fast i rødderne

Henrik Lind er fra Århus, hvor han blev student fra Århus Statsgymnasium. Som 14-årig brugte han sine konfirmationspenge på at købe aktier i fodboldklubben Brøndby. Senere blev han elev i Danske Bank og trainee i Jyske Banks råvareafdeling 1997-2000. I 2000-2004 var han leder af “Gas Trading” i Energi Danmark, hvorefter han startede Danske Commodities i 2004.

Han bor stadig i Aarhus.

Investering i SAS

I oktober 2023 blev det offentliggjort, at Lind Invest kommer til at eje knap 9 procent af det kriseramte SAS. Ud over Lind Invest, er investorerne i SAS den danske stat, Investeringsselskabet Castlelake og Air-France-KLM.

Velgørenhed

Henrik Lind har gennem Lind Invest doneret 250 millioner kroner til en ny fodboldstadion i Aarhus og har samtidig Lind Foundation, der arbejder for at skabe forbedringer på socialområdet ved at gentænke de sociale indsatser og udbrede dem, som virker. Hovedkontoret er i Aarhus og bestyrelsesformand er Henrik Lind. Fondsdirektør er Jens Bruun.

Fonden blev stiftet i 2022 med en egenkapital på 100 millioner kroner.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig