Henri Cartier-Bresson

Faktaboks

Henri Cartier-Bresson
Født
22. august 1908
Død
3. august 2004

Henri Cartier-Bresson (tv.).

.

Artikelstart

Henri Cartier-Bresson, 22.8.1908-3.8.2004, fransk fotograf og maler. Efter kunst- og litteraturstudier debuterede Cartier-Bresson som fotograf i 1932.

Året efter opdagede han småbilledkameraet Leica, med hvilket han siden har lavet sine stramt komponerede fotoreportager. I 1935 studerede han film hos den amerikanske fotograf Paul Strand og beskæftigede sig senere med dokumentarfilmproduktion.

Cartier-Bresson sad 1940-43 i tysk kz-lejr, hvorfra han undslap for at tilslutte sig modstandsbevægelsen. Sammen med bl.a. Robert Capa stiftede han i 1947 billedbureauet Magnum, og han arbejdede siden som freelancefotograf over det meste af verden.

Henri Cartier-Bresson er især berømt for billeder taget i "det afgørende øjeblik". Dette er også titlen på et retrospektivt udvalg af hans fotografier, som vakte stor opsigt ved udgivelsen i 1952. I bogen agiterer Cartier-Bresson for, at fotografen skal afvente den brøkdel af et sekund, hvor alle elementer i et billede falder på plads i en stærk visuel komposition.

Cartier-Bressons sort-hvide rejseessays og fotografier af fransk hverdagsliv har ligesom hans mange kunstnerportrætter inspireret dokumentarfotografer verden over. Siden 1973 helligede han sig mest tegning og maleri.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig