Faktaboks

Paul Strand
Født
1890
Død
1976

Paul Strand, 1890-1976, amerikansk fotograf. Paul Strand var fra 1920'erne foregangsmand for straight photography, der betonede et rent og realistisk fotografi.

Inspireret af bl.a. Alfred Stieglitz og samtidens europæiske billedkunst indledte Strand 1915 en stilskabende, delvis abstrakt billedserie af dagligdags motiver, fx Hvidt stakit (1916).

Senere blev han kendt for især sine landskabsbilleder og portrætter. I 1921 lavede Paul Strand kortfilmen Mannahatta s.m. Charles Sheeler, og 1937-42 stod han i spidsen for Frontier Films, et produktionsselskab, der lavede oplysningsfilm på nonprofit-basis.

Paul Strand udgav bl.a. fotobøgerne Mexican Portfolio (1940) og s.m. Nancy Newhall (1908-74) Time in New England (1950).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig