Dokumentarfotografi. Emnekredsen er ofte skildringen af såkaldt almindelige menneskers dagligliv. Billedet her giver en nøgtern registrering af to anonyme personer på en gade i en russisk provinsby, fotograferet før Den Russiske Revolution af en ukendt fotograf.

.

Dokumentarfotografi, i bred forstand den form for fotografi, der søger at skildre den faktiske virkelighed. Fotografiets karakter af visuelt dokument, en nøgtern øjebliksregistrering af et sted, en begivenhed eller en person, har været åbenbar siden mediets opfindelse i slutningen af 1830'erne.

Maxime Du Camp og Francis Frith blandt mange andre rejste ud for med fotografier at vise, hvordan verden så ud i virkeligheden, ikke som man kendte den fra tegninger og malerier; og Roger Fenton og Mathew B. Brady leverede saglige skildringer af hhv. Krimkrigen og Den Amerikanske Borgerkrig.

Fotografiets dokumentariske aspekt kunne imidlertid også udnyttes til fremme af et budskab eller en sag, som fx Jacob A. Riis' dokumentation af slumlivet i New York og Lewis W. Hines billeder af børnearbejdere. Begge fotografer kæmpede selv for og bidrog med deres billeder til ændring af de elendige forhold, og dette har været målet for mange senere dokumentarfotografer.

Genren blev for alvor udviklet i USA af den gruppe engagerede fotografer, bl.a. Walker Evans og Dorothea Lange, der i 1930'erne skildrede den amerikanske landbefolknings vilkår under økonomisk depression og tørkekatastrofe.

Senere fremtrædende repræsentanter for genren er Henri Cartier-Bresson, der var med til at stifte billedbureauet Magnum i 1947, og Sebastião Salgado. I Danmark har fotografgruppen Delta Photos med bl.a. Morten Bo samt Krass Clement dyrket dokumentarfotografien. Se også reportagefotografi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig