Hebron

Hebron, Khalil al-Rahman, by i den sydlige del Vestbredden ca. 35 km syd for Jerusalem; 215.500 indb. (2016). Ved Hebron er der fundet rester af menneskelig tilstedeværelse fra ca. 3500 f.Kr. Hebron er en hellig by i både jødedom og islam. Ifølge GT begravedes patriarkerne Abraham, Isak og Jakob i byen; siden var Hebron hovedstad i Davids rige, indtil han flyttede til Jerusalem. Senere kom byen på edomitiske (idumæiske) hænder. I den romerske periode opførte Herodes 1. den Store et monument over patriarkgravene. Dette monument blev siden forvandlet til en kristen kirke, derpå til en moské (Ibrahimmoskéen) og i nyeste tid delvis til en synagoge.

Hebron ligger i 900 m højde i Judæas bjerge og er i nutiden en mindre handelsby med lidt industri baseret på omegnens landbrug. Mere end halvdelen af indbyggerne er flygtninge fra Den Første Arabisk-israelske Krig 1948-49, men allerede i 1929 var Hebron skueplads for nogle af de hårdeste konfrontationer mellem palæstinensere og jøder, der efter blodige kampe rømmede byen. Under Junikrigen 1967 erobrede Israel Vestbredden, i 1972 etableredes en jødisk bosættelse, Qiryat Arba (ca. 5000 indb.), i udkanten af byen, og i 1979 flyttede 40 jødiske familier ind i byens centrum. Siden har mellem 500 og 800 jøder boet i nogle få bosættelser i selve byen, hvilket har været med til at gøre Hebron til et af de mest konfliktfyldte områder i den israelsk-palæstinensiske konflikt. Byen var 1987-90 et centrum for den palæstinensiske opstand, Intifadaen, mod Israel. Konfrontationerne nåede en foreløbig kulmination, da en jødisk bosætter i 1994 nedskød 29 bedende muslimer i Ibrahimmoskéen.