Hardy-Weinberg-loven

Artikelstart

Hardy-Weinberg-loven, lov i genetikken, som angiver, at hyppighederne af forskellige udgaver af et gen (alleller) er konstante i en population, såfremt denne består af mange organismer (teoretisk uendeligt mange, således at stokastiske afvigelser, genetisk drift, ingen rolle spiller); parringer foregår tilfældigt, panmiksi; alle organismer har samme overlevelsessandsynlighed og fertilitet (dvs. ingen selektion, se evolution); der sker ingen mutationer eller foregår migration (ind- og udvandring), og hanner og hunner adskiller sig ikke mht. deres allelhyppigheder.

Faktaboks

Etymologi
Loven er opkaldt efter den engelske matematiker Godfrey H. Hardy (1877-1947) og den tyske læge Wilhelm Weinberg (1862-1937).

Er forudsætningerne opfyldt, kan man for diploide organismer (fx en menneskepopulation) udregne fordelingen af genotyper. Hvis fx et givet genlocus omfatter to alleller, A1 og A2, som findes i hyppigheden (den relative andel) p og q (hvor p+q = 1), findes der tre mulige genotyper: homozygoten A1A1 som har hyppigheden p2, heterozygoten A1A2 med hyppigheden 2pq og homozygoten A2A2 med hyppigheden q2.

Proportionerne p2:2pq:q2 betegnes Hardy-Weinberg-ligevægten og kan bruges til beregning af de forventede genotypehyppigheder ud fra kendte allelhyppigheder. Afvigelser fra Hardy-Weinberg-ligevægten kan fx skyldes øget dødelighed for bærere af en given allel, eller at populationens individer er udsat for selektion. Metoden anvendes hyppigt i populationsgenetikken, da den er relativt ufølsom for afvigelser fra de ideale betingelser.

I den danske befolkning har 64 % blå øjne. Antages Hardy-Weinberg ligevægt, er altså q2=0,64, så q=0,8 og p=0,2. Dvs. at 80 % af generne for øjenfarve er for blå øjne og 20 % for brune. Endvidere er p2=0,04 og 2pq=0,32, så der er kun 4 % homozygot brunøjede i Danmark, og 32 % — altså 8 gange så mange — heterozygot brunøjede. Dette forhold kommer endnu tydeligere til udtryk ved sjældne gener. Recessive gener for alvorlige sygdomme, som fx Føllings sygdom (fenylketonuri, PKU) og Tay-Sachs' sygdom, udgør under 0,5 % af genpuljen. Det betyder at antallet af homozygoter i en befolkning på 5 mio. vil være under 125, mens der vil være 400 gange så mange raske heterozygoter, altså bærere af sygdomsgenet. Det er derfor naivt at forestille sig, at man kan udrydde disse gener i befolkningen ved at forhindre homozygoterne i at forplante sig (negativ eugenik).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig