Mindekors for Knud Lavard udført af H.J. Kornerup-Koch, 1902. Foto: Hans Christophersen.

.

Haraldsted Kirke.

.

Haraldsted Kirke.

.

Haraldsted Kirke.

.

Haraldsted Kirke.

.

Haraldsted er en landsby og et valfartssted, der ligger 5 km nord for Ringsted. I Haraldsted lå i middelalderen en kongsgård, og i den nærliggende skov blev Knud Lavard i 1131 myrdet af kong Niels' søn Magnus.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet kendes fra ca. 1135 i en latiniseret form Haralstadium og igen fra 1231 som Haraldstath. Det er sammensat af mandsnavnet Harald og -sted 'grund for bebyggelse'.

Knud Lavards lig blev begravet i Haraldsted Kirke, men blev i 1170 skrinlagt i Sct. Bendts Kirke i Ringsted. Et kapel på mordstedet i Haraldsted blev rejst allerede omkring 1150 og det blev valfartsmål i takt med at Knud Lavard blev anerkendt som helgen (kanoniseret i 1169 af pave Alexander III). Kapellet blev arkæologisk undersøgt i 1883, og man kunne konstatere, at bygningen var af kildekalk og 28,5 m lang.

I 1902 rejste Thor Lange et 4 m højt mindekors i skovkanten. I juni 1914 genoptog den danske katolske minoritet den førreformatoriske skik med at valfarte til Sankt Knud Lavards Kapel i Haraldsted omkring helgendagen den 25. juni. På Holbækvejen mellem Ringsted og Haraldsted ses tre pilgrimstationer med relation til denne genoptagede valfartstradition: Et vejkrucifiks fra 1921 og to statuer i mur-nicher. Disse pilgrimsstationer viser vejen fra den katolske Sankt Knuds Kirke i Sct. Knudsgade i Ringsted til valfartstedet. Det er den ældste efterreformatoriske pilgrimsrute i Danmark.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig