Faktaboks

Hans Urs von Balthasar
Født
12. august 1905, Luzern
Død
26. juni 1988, Basel

Hans Urs von Balthasar var en schweizisk katolsk teolog, kardinal fra 1988. I lighed med franske teologer som Henri de Lubac ville Balthasar forny teologien ved at genlæse kirkefædrene og gribe tilbage til tidsaldrene før skolastikken. Kristologien var centrum i Balthasars helhedssyn. Han søgte at give en gennemreflekteret fremstilling af teologien, dels i trilogien Herrlichkeit, Theodramatik og Theologik, (1961-1987, i alt 16 bind), dels i en række monografier, der i emner spænder fra Origenes over moderne helgener som Thérèse fra Lisieux til nutidige forfattere som Georges Bernanos.

Balthasar har også skrevet om den reformerte teolog Karl Barth, der spillede en rolle for hans kristologi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig