Georges Bernanos

Georges Bernanos' dybt religiøse værk kredser konstant om synden som menneskets livsbetingelse, både som en pinefuld indsigt i det ondes væsen og som et kald til at bære alverdens synd og dermed skue mod Guds nåde. Denne higen mod Gud finder sit reneste udtryk i skuespillet Dialogues des Carmélites (1949, tv-film 1984) om en gruppe karmelitersøstre, der guillotineres under Den Franske Revolution. Stykket danner grundlag for en opera af Francis Poulenc med samme titel (uropført 1957).

Bernanos var i sit udgangspunkt grebet af en religiøs modstand mod det onde og af en lige så religiøs forestilling om kærlighed. Tanken om døden og det onde går fra romanerne direkte over i Bernanos' mange essays, hvor han advarer mod krig og undertrykkelse, ikke mindst i det store politisk engagerede essay Les grands cimetières sous la lune (1938) om den Spanske Borgerkrig. Fra sit frivillige eksil i Brasilien 1938-1945 meldte han sig i artikler og foredrag (Le Chemin de la Croix-des-Âmes, 1948, La liberté, pour quoi faire? samlet udgave 1953) med sin revolte mod grusomhed og uretfærdighed, stadig ud fra sin kristne overbevisning: "Jeg har forladt mit land, da det fornægtede sig selv, jeg følte mig selv fornægtet ..." skriver han i sin dagbog i 1940. I sine "Tanker om den franske samvittighed fra 1943 bekender han sig direkte til en politik grundfæstet i moral.

• Frankrigs litteratur

• Béguin, Albert (1959). Bernanos par lui-même. Paris: Éditions de Minuit.
• Gille, Pierre (1984). Bernanos et l'angoisse : étude de l'œuvre romanesque. Nancy: Presses universitaires de Nancy.