Hans Mølbjerg, 20.11.1915-13.5.2004, dansk forfatter. Han skrev disputats om Denis Diderot og udgav fine analyser af lyrik som Facetter af dansk og fremmed lyrik (1968) og Åbningens poesi (1981) foruden kulturhistoriske længdesnit som Europa ser på dig (1992, en revision af Billede og ord, 1966) og Kulturernes genblik (1996).
Hans forfatterskab rummer både romaner, fx Gården (1949), og en lang række digtsamlinger, fx Mont-Blanc (1977), Færøske spejlbilleder (1981), Hvidt lys (1985), fulde af sansning, tætvævet billeddannelse og stemningsbilleder af både sjælelige og geografiske lokaliteter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.