Halldis Moren Vesaas, 1907-1995, norsk forfatter. Hun har bl.a. skrevet memoirer om sit samliv med Tarjei Vesaas, I Midtbøs bakkar (1974) og Båten om dagen (1976). Den lyriske debut Harpe og dolk (1929) udtrykker bevidst de kvindelige livsværdier, som også præger de vægtige samlinger Tung tids tale (1945) og I ein annan skog (1955). Halldis Moren Vesaas virkede bl.a. som oversætter af verdensdramatik til Det Norske Teater med Racine, Shakespeare, Pirandello mfl.