Hadramawt

Artikelstart

Hadramawt, provins i Yemen, der udgør den midterste del af det tidligere Sydyemen; 1,03 mio. indb. (2005). Kystområdet rummer sletter og dale mellem bjerge af vulkansk oprindelse. Her ligger flere kystbyer, bl.a. havnebyen og provinshovedstaden al-Mukalla. Inden for kysten ligger et mægtigt, til dels kløftet bjergmassiv, Jol'en, der mod nord, ved grænsen til Saudi-Arabien, går over i sandørkenen al-Rub al-Khali. Provinsens vigtigste område er dog den store dal, Wadi Hadramawt, der gennemskærer Jol'en 200 km fra kysten. Den er flere hundrede km lang, meget snoet, stærkt forgrenet og har påfaldende stejle, et par hundrede meter høje vægge. Helt mod øst bøjer wadien mod syd som Wadi al-Masila og ender gennem ufremkommelige kløfter ved kysten 250 km øst for al-Mukalla. Over store strækninger er Wadi Hadramawt ret tætbefolket med et mylder af små og enkelte lidt større byer ofte beliggende et stykke op ad bjergsiderne. Shibam er den bedst kendte; den blev grundlagt efter den tidligere hovedstad Shabwas (nu kun ruiner) ødelæggelse i 100-t. og kaldes med sine 5-7 etager høje huse i ler for verdens ældste skyskraberby. Saiwan (Say'un) er med 30.000 indb. den største by og kendt for talrige moskéer og gravmæler. Tarim længere mod øst er universitetsby med et berømt bibliotek. Omkring alle byerne ligger store palmelunde og andet landbrug i den frugtbare dal.

Monsunvinde fra Det Indiske Ocean giver en moderat nedbør i de kystnære bjerge. Nedbøren svinger meget fra år til år og aftager med stigende afstand fra kysten. Når det endelig regner i Jol'en, er det ofte i kraftige, lokale byger, og kløfter og dale forvandles til rivende vandløb. Vandet ledes til kanaler og cisterner, hvoraf nogle stammer helt fra præislamisk tid.

Trods de kunstvandede områders frugtbarhed kan Hadramawt ikke brødføde sin befolkning. I wadien er der en smule tekstilindustri, og i kystbyerne er der med international bistand, bl.a. dansk, udviklet en vis industri omkring fiskeriet. Der er gjort oliefund enkelte steder, men produktionen er endnu i sin vorden.

Sprog

I Hadramawt skrives arabisk, mens der som talesprog overvejende anvendes en østarabisk dialekt; dog tales også flere sydarabiske dialekter af en mindre del af befolkningen.

Historie

Overrislingslandbrug muliggjorde tidligt dannelse af bysamfund i Sydarabien, og Hadramawt var således i sidste årtusinde f.Kr. et stort rige, der kontrollerede vigtige handelsruter; området er formentlig det, som nævnes i 1. Mosebog som Hasarmavet. I en periode indgik Hadramawt i en slags føderation med det berømte Sabadynasti. Fra sammenbruddet af sabatæernes rige og indtil etiopierne erobrede området i 525, blev det styret af himayaritterne. I 575 overtog perserne magten, og i 600-t. blev Hadramawt en del af det islamiske imperium indtil briternes erobring af Sydyemen i 1839. Med nye handelsruter, navnlig gennem Det Røde Hav og Den Persiske Golf, smuldrede det økonomiske grundlag, og i størstedelen af perioden bestod Hadramawt af indbyrdes stridende småsultanater. De knappe resurser medførte flere udvandringsbølger, hvor hadrami etablerede islamiske samfund i bl.a. Singapore og Indonesien. Forbindelserne hertil, der i perioder var vigtige indtægtskilder, er forblevet intakte op til moderne tid og har et synligt udtryk i mange rigmandsvillaer, bygget i østasiatisk stil.

Briterne opgav i 1967 kolonien Aden, som Hadramawt var en del af, og provinsen kom derefter under kommunistisk påvirkning. Mange hadrami flygtede til bl.a. Jedda i Saudi-Arabien, hvor de grundlagde rige handelshuse.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig