Gunnar Andreasen

Faktaboks

Gunnar Andreasen
født:
22. december 1914
død:
5. januar 1989

Gunnar Andreasen, 22.12.1914-5.1.1989, dansk ingeniør. Under firmanavnet Cheminova indledte Andreasen i 1938 i Måløv ved København en produktion af kemikalier, der kom til at samle sig om plante- og insektgifte, og i 1944 skænkede han virksomheden til Aarhus Universitet.

Til virksomhedens klorproduktion behøvedes salt. Dette fandtes i store mængder på Rønland ved Harboøre Tange, hvilket var medvirkende til fabrikkens flytning fra Måløv til Rønland i 1953. Både før og efter flytningen forekom miljøproblemer i forbindelse med virksomheden.

Andreasen var en pioner inden for egnsudvikling og stiftede i 1957 Vestjyllands Erhvervsråd. Han fratrådte Cheminova i 1961 og engagerede sig stærkt i ulandsspørgsmål, bl.a. som rådgiver i Indien og i Thailand.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig