Grazia Deledda var en italiensk forfatter, der modtog nobelprisen i litteratur i 1926.
Deledda blev født i Nuoro på Sardinien. Hun fik en klassisk kvindekarriere som selvlært forfatter, næret af læsning fra Bibelen til 1800-tallets romaner, af drømme og moralske spekulationer og af oplevelse af hjemegnens natur og folkeliv, som det ses i romanen Cosima (1937), hendes ideelle selvbiografi. Efter hendes romandebut med Fior di Sardegna (1892) og hendes gennembrud med Anime oneste (1895, dansk titel Ærlige Sjæle, 1927) fulgte næsten 50 romaner og novellesamlinger, hvoraf de kendteste er Elias Portolu (1903), L'Edera (1908, Efeu), Colombi e sparvieri (1912, Duer og høge) og Canne al vento (1913, Siv i vinden), der alle foregår på Sardinien.
Selvom Grazia Deleddas verden ikke er begrænset til fødeøen, ligger hendes bøger uden for den italienske litteraturs hovedstrøm. Naturfølelse, religiøsitet og en stadig kredsen om skyldproblemet, som er hendes hovedmotiv, kan lede tanken hen på de store russiske forfattere; men Deleddas forfatterskab, som ganske enkelt er originalt, rummer også psykologisk og sociologisk hverdagsiagttagelse, oftest fra et kvindesynspunkt. I 1926 fik hun nobelprisen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.