Grazia Deledda var en italiensk forfatter, der modtog Nobelprisen i litteratur i 1926.
Deledda blev født på Sardinien. Hun fik en klassisk kvindekarriere som selvlært forfatter, næret af læsning fra Bibelen og 1800-tallets romaner, af drømme og moralske spekulationer og af hjemegnens natur og folkeliv, som det ses i romanen Cosima (1937), hendes ideelle selvbiografi.
Efter hendes romandebut med Fior di Sardegna (1892) og gennembruddet med Anime oneste (1895, dansk titel Ærlige Sjæle, 1927) fulgte næsten 50 romaner og novellesamlinger, hvoraf de kendteste er Elias Portolu (1903), L'Edera (1908, Efeu), Colombi e sparvieri (1912, Duer og høge) og Canne al vento (1913, Siv i vinden), der alle foregår på Sardinien.
På dansk foreligger også Efter skilsmissen, 1912, De levendes Gud, 1928 samt Den åbne dør/Sardisk by, 1976.
Selvom Deleddas verden ikke er begrænset til fødeøen, ligger hendes bøger uden for den italienske litteraturs hovedstrøm. Naturfølelse, religiøsitet og en stadig kredsen om skyldproblemet er hendes hovedmotiv. Det kan lede tanken hen på de store russiske forfattere, men Deleddas forfatterskab, som ganske enkelt er originalt, rummer også psykologisk og sociologisk hverdagsiagttagelse, oftest fra et kvindesynspunkt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.