Sanktionslæren er den del af kriminal- eller strafferetten, der regulerer sanktionering eller straf for at have begået en forbrydelse.
Grønlandsk sanktionslære
Gerningsmandsprincippet på Grønland
Det såkaldte gerningsmandsprincip har teoretisk en høj vægtning i den grønlandske sanktionslære. I Grønland anvender man som følge heraf ikke straf som sanktion for en begået forbrydelse. En gerningsperson bliver i stedet idømt en foranstaltning. Gerningsmandsprincippet skal teoretisk ses i forhold til gerningsprincippet.
Ved en sanktionering efter det rene gerningsmandsprincip vurderer man i udgangspunktet kun gerningspersonens subjektive motiv for at begå en forbrydelse, herunder psykiske bevæggrunde samt private og socio-økonomiske forhold. Man inddrager dermed ikke som sådan karakteren og grovheden af den forbrydelse, den pågældende har begået, ved sanktionsvalget og/eller -udmålingen. Gerningsmandsprincippet har teoretisk alene til formål aktivt at forhindre eller undgå, at gerningspersonen begår ny kriminalitet.
Ved en sanktionering eller straf efter det rene gerningsprincip vurderer man i udgangspunktet kun den begåede handling. Dette vil sige karakteren og grovheden af den begåede forbrydelse. Teoretisk tager gerningsprincippet ved sanktionsvalget og/eller -udmålingen ikke hensyn til gerningspersonens motiv eller private og socio-økonomiske forhold.
Valg af foranstaltning i grønlandsk kriminalret
Foranstaltningerne rangordnes efter deres strenghed på en ”foranstaltningsstige”, som indeholder advarsel, bøde, betinget anstaltsanbringelse, tilsyn, samfundstjeneste, tilsyn i kombination med kortvarig anstaltsanbringelse, anstaltsanbringelse og tidsubestemt forvaring. Hertil kommer særlige foranstaltninger over for unge kriminelle og over for psykisk syge kriminelle.
Foranstaltningerne fastsættes på grundlag af en ligestilling af de to ovennævnte principper, gerningsmands- og gerningsprincippet, således at valg og udmåling af foranstaltning skal bero på en ligelig hensyntagen til grovheden af den begåede kriminalitet og til gerningspersonens personlige forhold. Retten skal i den enkelte kriminalsag vurdere, hvilken foranstaltningstype, der som udgangspunkt svarer til den begåede kriminalitet, og herunder vurdere, hvor på sanktionsstigen det foreliggende tilfælde skal placeres. Retten kan herefter bevæge sig op eller ned ad stigen på grund af skærpende eller formildende omstændigheder eller ud fra individuelle resocialiseringshensyn.
Anstaltsanbringelse
Dom til anbringelse i anstalt fuldbyrdes traditionelt i åben anstalt på den måde, at de domfældte om dagen så vidt muligt beskæftiges ved arbejde eller uddannelse i det omgivende samfund og kun opholder sig i anstalten i fritiden. Tanken er, at de dømte ikke bør afskæres fra forbindelse med det almindelige samfund. Tendensen har i de senere år bevæget sig i retning af færre tilladelser til beskæftigelse uden for anstalten. I 2019 åbnede den første lukkede anstalt i Nuuk.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.