Faktaboks

Gitte Lindstrøm
Født
1975

Gitte Lindstrøm er en dansk danser. Gitte Lindstrøm er uddannet ved Den Kongelige Ballet, hvor hun blev solodanser i 1998. Hendes lange ben og lige kropslinjer gør hende til en international, neoklassisk danser med tempofyldt attack, ikke mindst i Peter Martins' balletter og nye koreografier af blandt andre Tim Rushton, fx Requiem (2006). Hun har desuden danset Teresina i Bournonvilles Napoli og en passioneret Tatjana i Onegin.

Gitte Lindstrøms repertoire dækker desuden de klassiske ballerinaroller i bl.a. Svanesøen, Tornerose og Nøddeknækkeren. I 1998 dansede hun Ella i Flemming Flindts nyskabte Legs of Fire.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig