Nøddeknækkeren

Artikelstart

Nøddeknækkeren, ballet med libretto af Marius Petipa efter E.T.A. Hoffmanns fortælling Nußknacker und Mausekönig (1819-21, da. 1985) og med koreografi af Lev Ivanov og musik af Peter Tjajkovskij. Balletten havde premiere i 1892 i Sankt Petersborg.

Nøddeknækkeren er juleballetten i det internationale balletrepertoire. Den udspilles juleaften i et velstående borgerhjem i 1800-tallet, hvor datteren Clara drømmer om nøddeknækkerprinsen, som tager hende med til Slaraffenland. Balletten har forladt den Hoffmannske uhygge til fordel for en tone af biedermeier og eventyr.

Den Kongelige Ballet har fået to nye versioner af Nøddeknækkeren. Flemming Flindt koreograferede sin version i 1971 med scenografi af Bjørn Wiinblad, og Alexei Ratmansky skabte ny koreografi i 2001 med scenografi af Mikael Melbye. I 2003 skabte koreografen Steen Koerner en hiphopversion til Aveny-T (optaget i Kulturkanon).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig