Onegin, ballet i tre akter med libretto og koreografi af John Cranko og musik af Peter Tjajkovskij.

Balletten havde premiere 1965 i Stuttgart. Bygget over Aleksandr Pusjkins versroman Jevgenij Onegin (1833) fortæller balletten om den umulige kærlighed mellem den unge Tatjana og den melankolske antihelt Onegin.

Med sine stærkt dramatiske roller passede balletten fint til Den Kongelige Ballet, som fik den på repertoiret 1989. Heidi Ryom og Lis Jeppesen skabte højdepunkter i deres karrierer som Tatjana. Arne Villumsen og Nikolaj Hübbe skiftedes til at danse Onegin.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig