Giampiero Comolli er en italiensk filosof og forfatter til romaner og videnskabelige essays.
Som filosof indgår Comolli i den skelsættende antologi Il pensiero debole fra 1983 med et bidrag om bl.a. forskellen på at filosofere, digte og fortælle. To år forinden udkom hans første roman, La foresta intelligente, der straks blev kategoriseret som filosofisk. Forfatterskabet omfatter flere romaner, essays og afhandlinger som eksempelvis Risonanze. Saggi sul mito, la scrittura, l’Oriente (1993), hvori Comolli bevæger sig mellem filosofi og semiotik, mellem psykoanalyse og antropologi, med udgangspunkt i sine rejser i Østen og fokus på åndelige ændringer i det moderne samfund.
Comolli fremhæver selv, at hans force ligger i fortroligheden med fortællekunsten, og det kan konstateres, at han i et og alt benytter litteraturen som filosofiens talerør.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.