Georg Oddner, 1923-2007, svensk fotograf. Georg Oddner var en af fornyerne inden for svensk mode- og reklamefotografi, da han i 1955 blev kendt som dokumentarfotograf med en billedsuite fra Sovjetunionen; i 1958 var han medstifter af gruppen Tio fotografer.
Oddner har tillige beskæftiget sig med film og tv og var filmfotograf på Palle Kjærulff-Schmidts og Klaus Rifbjergs Weekend (1962).
I 1990'erne udforskede Georg Oddner farvefotografiet, især i form af stilleben-studier af planter. Han har udgivet bl.a. den retrospektive Närvarende (1984) og flere bøger i samarbejde med Klaus Rifbjerg.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.