Göteborgmessen

Hovedindgangen til Svenska Mässan.

.

Svenska Mässan og Gothia Towers. I baggrunden Nya Ullevi Stadion.

.

Artikelstart

Göteborgmessen er Sveriges næststørste udstillings- og kongrescenter. Det drives som en selvejende institution med et årligt besøgstal på 2 mio. (2019), og er centralt beliggende i Göteborg.

Faktaboks

Også kendt som
Svenska Mässan

Historie

Göteborgmessen blev stiftet i 1918 som Sveriges første messecenter under navnet Svenska Mässan og fik i 1923 en for den tid kæmpe udstillingshal (40.000 m2) i forbindelse med Göteborgs 300 års-jubilæum.

Nutidens messecenter

Denne hal er for længst revet ned og erstattet af de nuværende haller, der har et samlet areal på 41.000 m2. I tilknytning til messecenteret blev der i 1984 bygget et firestjernet højhushotel, Hotel Gothia, der siden er udvidet med endnu to højhuse og har ændret navn til Hotel Gothia Towers med tilsammen 1200 værelser, hvilket gør det til Skandinaviens største hotel. På de øverste etager i det ene tårn er indrettet det femstjernede hotel Upper House med 53 værelser og suiter.

I tilknytning til messecenteret og hotellerne findes et kongrescenter med 60 mødelokaler samt et auditorium med plads til 1500 personer.

Lufthavn Göteborg Landvetter 24 km
Motorvej E6 – E20 0,5 km
P-pladser Betalingsparkering > 1000
Jernbane Göteborg C 3 km
Sporvogn Flere ruter fra centrum Hovedindgang
Bus Flere ruter fra centrum Hovedindgang

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig