Faktaboks

Göran Malmqvist
Født
6. juni 1924
Død
17. oktober 2019

Göran Malmqvist var en svensk sinolog, professor i kinesisk ved Australian National University, Canberra, 1961-65 og ved Stockholms Universitet 1965-90; medlem af Svenska Akademien fra 1985.

Malmqvists omfattende produktion af sprog- og litteraturhistoriske arbejder spænder over emner fra Kinas ældste perioder til vor tid. Hovedværker er bl.a. Bernhard Karlgren: et forskarporträtt (1995), oversættelser af poesi fra Tangtiden, af Mao Zedongs digtning og Kinas modernistiske litteratur samt af de store middelalderromaner Shuihu Zhuan og Xiyou Ji, der hermed for første gang foreligger på et nordisk sprog.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig