Xiyou Ji, Rejsen mod vest (dansk titel: Abekongen, 1983, uddrag) er en kinesisk roman, den første, der kan henføres til en bestemt forfatter, Wu Cheng'en (1506-1582) fra Jiangsuprovinsen.

Den første trykte udgave i 100 kapitler udkom i 1592, skrevet i talesprogsstil (baihua). Den bygger på sagnstof om munken Xuanzang, i romanen kaldet Tripitaka, der gennemførte en farefuld pilgrimsrejse til Indien i årene 629-645 med det formål at bringe buddhismens hellige skrifter til Kina. Fra 1200-tallet og fremover findes sagnbøger og teaterstykker om Xuanzang bevaret, blandt andet en versfortælling, som har tæt tilknytning til romanens stof.

Bogen er opbygget af allegoriske episoder omkring rejsens begyndelse, de enkelte rejsefællers optagelse i følget og selve rejsen gennem et vildt og dæmonfyldt territorium. I romanen spiller Xuanzang en sekundær rolle, mens den egentlige hovedperson er Sun Wukong, en mytisk figur, halvt menneske, halvt abe. I kraft af list, humor og personligt mod bliver aben den egentlige leder af ekspeditionen. De øvrige rejsefæller er ligeledes antropomorfe dyreskikkelser, symboler på menneskelige svagheder og lidenskaber. Bogens filosofiske projekt, en afdækning af facade og hykleri, en søgen efter moralsk integritet og egentlige værdier, er båret frem med burlesk humor og satire.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig