Den franske forfatter Madame de Genlis var en overgangsskikkelse mellem oplysningstiden og det gryende 1800-tals nye litterære tendenser. Hun markerede sig med Adèle et Théodore, ou Lettres sur l'éducation (1782), en brevroman om opdragelse, hvor hun forfægtede andre, moralske synspunkter i opposition til Rousseaus, men med stor forståelse for personernes sensibilité, følsomhed. Hun måtte emigrere under den franske revolution, men skabte sig et renomme som romanforfatter efter 1800.
Félicité de Genlis bidrog flere gange til den traditionelle brevroman, men også til den nye, populære historiske roman med værker som Mademoiselle de Clermont (1802) og Le Siège de La Rochelle (1808). Hendes mere psykologisk orienterede og stærkt dramatiske "novelle" Inès de Castro (1817) lægger sig op ad den nye romantiks mange kvindehistorier; temaet skulle blive genoptaget med stor succes af Henri de Montherlant i 1900-tallet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.