Faktaboks

Franz Tunder
Født
1614
Død
1667

Franz Tunder, 1614-1667, tysk komponist og organist. Franz Tunder blev hoforganist i Gottorp 1632 og var fra 1641 til sin død organist ved Lübecks Marienkirche, hvor han efterfulgtes af Diderich Buxtehude. Her indførte Tunder aftenkoncerter med orgelværker af tyske komponister og nyere italiensk vokalmusik.

Skønt kun få af hans værker er overleveret, fremtræder Franz Tunder som en af sin tids mest originale komponister, og han regnes blandt grundlæggerne af den nordtyske skole.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig